Virusvideo

Ny Facebook-virus i omløb

ADVARSEL: En lumsk ny Facebook-virus bruger dit eget profilbillede til at lokke dig til at klikke på en farlig video.

15. september 2016 af SNI

Hvis din Facebookven sender dig en video, som illustreres af dit eget profilbillede, skal du under ingen omstændigheder klikke på den. Det er en virus, og hvis du lader dig friste til et klik, åbner flere skadelige hjemmesider. Samtidig vil du selv sende lignende videoer videre til dine venner.

Brug af profilbilledet er altså skurkenes seneste trick for at få dig til at falde i fælden. Det sker forbløffende let. Når man ser sit eget profilbillede, slukker alle alarmklokker. Første tanke er, at ens ven måske har lavet en video eller animeret GIF baseret på billedet. Men det er altså desværre ikke tilfældet.

Billedet herover viser, hvordan virussen ser ud. Video-virussen ledsages af et link samt dit fornavn og ordet "Video".

Måske er du interesseret i ...