facebook group chat

Nu kan du have videosamtaler med hele familien

Facebook er klar med en længe efterspurgt funktion.

20. december 2016 af Mikkel Jacobsen

Videochat mellem to personer har længe været en fast del af Facebook Messenger til smartphones. Nu opdaterer Facebook sin app med muligheden for at rumme endnu flere deltagere i videoopkald.

Fremover kan helt op til 50 personer deltage i det samme videoopkald. Det lyder måske voldsomt, men det er indrettet sådan, at så snart deltagerantallet passerer seks personer, kan de øvrige deltagere lytte med, mens det kun er de oprindelige deltagere, der optræder på video.

Sådan gør du Det eneste du og de andre skal gøre for at komme i gang, er at starte en fælleschat og hver især aktivere jeres kameraer fra chatvinduet.

Funktionen er tilgængelig nu, og dukker op, så snart du har opdateret din Facebook Messenger på mobiltelefonen til seneste version.

Måske er du interesseret i ...