DigitalPhoto

JPEG-billeder får kopisikring

Deler du mange billeder på nettet? Så kan du få det svært i fremtiden. Folkene bag verdens mest brugte billedformat, JPEG, overvejer at indføre kopisikring.

28. oktober 2015

Står det til komiteen The Joint Photographics Expert Group (JPEG), folkene bag formatet, vil du i fremtiden ikke kunne dele et billede på fx Facebook, hvis du ikke selv har taget det, eller ejer rettighederne. Komiteen understreger dog, at det er op til folk selv, om de vil kopisikre deres billeder.

JPEG- og JPG-formaterne er de absolut mest brugte billedformater på internettet, og en kopisikring vil sikre, at dine private billeder kun kan ses af dem, du sender dem til. DRM-kopisikringen kendes også fra DVD- og Blu-ray-film.

En talsmand fra JPEG-komiteen siger til BBC at der endnu ikke er sat nogen dato for, hvornår de vil indføre kopisikringen.

Måske er du interesseret i ...