zuckerberg tape

Hov! Zuckerberg taper sit webcam til

Når nu en topfigur som Zuckerberg taper sit kamera til, så bør du måske også?

Da Facebook-stifter Mark Zuckerberg sidste uge lagde et foto på nettet af sig selv i Instagrams hovedkvarter, fik han en anden reaktion end forventet.

I forgrunden holdt han et skilt op, hvor han pralede af, at fototjenesten (som Facebook ejer), nu havde rundet 500 milloner aktive brugere. Men det var en detalje i baggrunden, der skabte mest opmærksomhed blandt hans mange følgere.

Der så man nemlig Zuckerberg bærbare computer med tape for webkameraet. Ja, en af it-verdenens mest magtfulde mennesker frygter også, at nogen overtager hans web-kamera og kigger med.

Sikkerhedseksperter anbefaler tape for kameraet

Og måske er det ikke så paranoid en opførsel endda. Tidligere har FBI-direktøren, James Comey, fortalt, at han også bruger tape på sit web-kamera. Og de fleste sikkerhedseksperter anbefaler da også, at du gør det for en sikkerheds skyld.

Men der er selvfølgelig ingen, der kunne finde på at overvåge dig. Eller hvad?

Næres du af tvivl, kan du selv finde ud af, om nogen har overtaget dit web-kamera. Læs artiklen Er dit webcam hacket

Måske er du interesseret i ...