Facebookfront

Forbryderjagt på Facebook

FBI planlægger at anvende data fra sociale netværk i jagten på lovbrydere og terrorister – endda før de bliver det.

FBI facebook 2

Det lyder meget futuristisk at kunne forudsige, hvem der bliver kriminelle eller terrorister, og hvilke områder, der er truet. Men FBI mener, at de kan lave et program, der kan opsnappe information om potentielle nationale og internationale trusler mod sikkerheden - via de sociale medier. Og derfor satte FBI for nylig programmets udvikling i udbud.

Specifikationerne til programmet er, at det skal indsamle frit tilgængelige data efter bestemte nøgleord - igennem de sociale netværk. Ud fra disse data skal programmet danne en farvekoordineret trusselsvurdering på et kort - eksempelvis Google Maps 3D.

Ifølge FBI skyldes interessen for de sociale netværk, at de i dag er blevet en primær kilde til information. Og målet med programmet er at endevende de offentligt tilgængelige oplysninger fra de sociale netværk. FBI håber at opsnappe folk, som overlagt vildleder politiet, samt svagheder i grupper, som er under mistanke. Håbet er, at de kan forudsige og forhindre kriminalitet og terror.

Det lyder som gode intentioner, men FBI’s vision skaber bekymring. Privacy International, som arbejder for bedre beskyttelse af private oplysninger på nettet, mener at de negative konsekvenser nemt kan overskygge de positive.

”Sociale netværk handler om kontakt imellem mennesker. Og hvis en person kommer i politiets søgelys kan der opstå en fiskenets-effekt, hvor hundreder af uskyldige brugere bliver overvåget unødigt, ”forklarer Gus Hosein, som er gruppens administrerende direktør, til BBC.

Men kan FBI så snage i din Facebook, Myspace eller Twitter? Det kan de, men du kan sætte dine privatindstillinger, så de mest effektivt skjuler de oplysninger, du ønsker at holde private.

Måske er du interesseret i ...