facebook_young

Facebook vil have de yngste med

Stifter Mark Zuckerberg er klar til at kæmpe en lang kamp for at åbne Facebook for børn under 13 år.

25. maj 2011

Facebook skal være meget mere end et forum, hvor modne mennesker deler deres livsanskuelser og aftenmadsplaner med deres venner. De yngste borgere skal kunne tilmelde sig med lige fod med deres forældre, mener Facebook.

Som den amerikanske lov er nu, må man ikke gemme oplysninger om brugere, der er yngre end 13 år, og dermed kan Mark Zuckerberg og resten af Facebook-holdet ikke for alvor tiltrække det yngre publikum. Ganske vist kan børn, der vil indenfor i varmen, blot lyve om deres fødselsdato, men Facebook vil have loven på deres side. Zuckerberg udtalte på en uddannelseskonference, at han ser Facebook som en fremtidig uddannelsesplatform, hvor elever kan mødes og hjælpe hinanden med skolearbejdet. Men det kræver en lovændring, som Facebook er villige vil at kæmpe for, uddybede han.

En nylig amerikansk undersøgelse viste, at mere end fem millioner amerikanere under 10 år er aktive på sociale netværk, så noget tyder på, at der ligger mange potentielle annonceindtægter og venter på Zuckerberg og co.

Måske er du interesseret i ...