Facebook Messenger-logo

Facebook: Tvinger dig til Messenger

Facebook vil tvinge dig til at installere Messenger, før du kan læse dine beskeder på din mobiltelefon.

16. juni 2016 af DAU

Hvis du bruger Facebook på din smartphone, kan du roligt indstille dig på, at du også skal installere Facebooks Messenger-app til beskeder på den populære sociale tjeneste.

Forsøger du at læse dine Facebook-beskeder via en browser på telefonen, bliver du sendt til Messengers side i Play Butik, hvor du henter apps.

I Messenger kan Facebook nemlig samle en lang række oplysninger om dig, som ikke er muligt, hvis du logger ind via en browser.

Rammer i første omgang Android-brugere

I Messenger kan Facebook meget præcist afløse din aktuelle placering, og senere vil der formentlig blive indført reklamer.

Det er foreløbig kun brugere af telefoner og tablets med Android, som bliver tvunget til at bruge Messenger-app’en – iPhone-brugere slipper indtil videre.

Måske er du interesseret i ...