Facebook lancerer nu deres nye værktøj i deres kamp mod falske nyheder

Facebook lancerer nu deres nye værktøj i deres kamp mod falske nyheder

© Shutterstock

Facebook opruster i kampen mod ”fake news”

Nu vil Facebook bekæmpe falske nyheder ved at vise relaterede artikler om emnet, før du klikker.

3. august 2017 af Peter Skovbjerg Jensen

Facebook vil vise relaterede artikler under meget delte historier, før du klikker på dem. 

Det betyder, at du vises alternative vinkler på samme emne lige under historien, når du ser den på din Facebook-væg.

Det er Facebooks nye våben i kampen mod falske nyheder.

Med tiltaget håber Facebook at give deres brugere et større perspektiv, og bedre mulighed for at vurdere, om en nyhed er sand eller falsk.

En hjælp til brugerne

"Folk fortæller os, at relaterede artikler giver dem mere kontekst om emner, og at mere sammenhæng hjælper dem med at finde ud af, om det, de læser, er sandt. Det hjælper dem også med at beslutte, om de vil dele en historie," udtaler Tessa Lyons, ansvarlig for nyhedsfeedet hos Facebook, til Techcrunch.

Tidligere har Facebook forsøgt sig med fakta-tjekkere i forbindelse med det foranstående valg i Tyskland.

De gennemgår anmeldte artikler og sætter et mærkat på, hvis den vurderes til at være falsk.

Netop disse fakta-tjekkeres vurdering vil også blive vist iblandt de relaterede artikler. Det nye tiltag bliver i dag rullet ud i USA, Tyskland, Frankrig og Holland, da det er de lande, hvor Facebook allerede har samarbejde med fakta-tjekkere.

Måske er du interesseret i ...