41.820 danske Facebook-brugeres oplysninger kan være lækket til analysefirmaet Cambridge Analytica uden deres accept

Næsten 42.000 danskeres Facebook-data kan være lækket til Cambridge Analytica.

Facebook kan have delt 41.820 danskeres oplysninger

Facebook befinder sig stadig i et kæmpe stormvejr grundet deling af brugernes oplysninger uden tilladelse. Nu viser det sig at næsten 42.000 danskeres oplysninger kan være lækket.

5. april 2018 af Peter Skovbjerg Jensen

41.820 danske Facebook-brugeres oplysninger kan være lækket til analysefirmaet Cambridge Analytica uden deres accept ifølge Ritzau. 

For nylig kom det frem, at 50 millioner Facebook-brugeres private informationer er blevet lækket uden samtykke til det eksterne analysefirma Cambridge Analytica. Nu har Facebook opjusteret dette tal til 87 millioner på verdensplan.

Selvom der er blevet lækket næsten 42.000 danske brugeres oplysninger, er det kun 7 danskere, der har hentet app'en "thisisyourdigitallife", der samlede oplysningerne til Cambridge Analytica. Men på grund af Facebooks daværende regler, har folkene bag app’en kunnet hente oplysninger om både personen, der hentede app’en, og alle personens venner.

Facebook lover, at du snart vil blive oplyst om det, hvis dine oplysninger er blevet opsnappet af Cambridge Analytica. Du kan læse mere om skandalen her.

> Læs alt om Facebook her

Facebook ændrer retningslinjer

Skandalen har med god grund givet anledning til massiv kritik af Facebooks retningslinjer, når det kommer til eksterne apps. Og i kølvandet på dette har Facebook via deres blog nu givet deres bud på en løsning. 

Her nævner de nogle af de ændringer, der er på vej.

De vil blandt andet sætte nogle generelle begrænsninger af, hvor mange informationer forskellige typer apps kan se om din Facebook-profil. Du vil også snart få en notifikation i toppen af din Facebook-side, der lader dig se, hvilke apps der har adgang til dine oplysninger. 

Her vil du også kunne fjerne de apps, du ikke vil give adgang til din profil.

Du kan læse mere om ændringerne her.

Hvis du ønsker at beskytte dit privatliv på Facebook, har vi lavet en guide til dig her. Vil du hellere slette din Facebook-konto for evigt, finder du en guide til det lige her

> Få et overvågningskamera med 3 numre af Komputer for alle leveret til døren for kun 149,50 kroner. Spar 701 kroner her.

Måske er du interesseret i ...