Facebook Photo Editor

3 smarte tips til Facebook

Der er masser af smarte funktioner i Facebook. Du kan fx nemt peppe dine billeder op med din egen tekst og flotte farver eller gemme videoklip til senere brug. Her får du tre supertips.

3. april 2016 af DAU

Facebook gør det nemt at følge med i, hvad familie, venner, skolekammerater og gamle bekendte oplever. Læs her, hvordan du gør dine billeder flottere, gemmer videoer og opslag til senere brug, og synkroniserer Facebooks kalender med Googles kalender.

Tip 1 til Facebook: Gem gode links Det er umuligt at få tid til alle opslag, billeder og videoklip i nyhedsstrømmen på Facebook. Hvis du får øje på noget interessant, som du ikke lige har tid til at se med det samme, har Facebook en smart funktion til at gemme et link, som du kan finde frem senere, når det passer dig bedst.

Hvis du fx ser et videoklip i din tidslinje, som du vil gemme til senere, klikker du på rullemenuen (den nedadvendte pil i opslagets højre side), og vælger ”Gem link”. I venstre kolonne kan du under ”Gemt” nu finde opslaget og alle de øvrige links, som du gemmer.

Tip 2 til Facebook: Styr på aftaler En kalender er som en personlig assistent, der holder styr på alle dine aftaler og kommende begivenheder. Hvis du både bruger kalenderfunktionerne i både Facebook og Google, er det supersmart og nemt at synkronisere dem.

Vælg en af dine kommende begivenheder, fx en koncert, under Facebook. På begivenhedens side, klikker du på knappen med de tre prikker, og vælger ”Exportér begivenhed”. En dialogboks åbnes. Marker og kopiere webadressen under ”Abonner på alle kommende begivenheder i din kalender”. Luk dialogboksen, og åbn Google Kalender. I venstre kolonnen ved ”Andre kalendere” klikker du på pileikonet for at åbne rullemenuen, og vælger ”Tilføj via webadresse”. Indsæt den kopiere webadresse og klik på knappen ”Tilføj kalender”.

Tip 3 til Facebook: Pep fotos op Det er nemt at dele billeder på Facebook. Hvis du gerne vil peppe dine billeder op med lidt tekst, eller gøre farverne mere dragende og dramatiske, kan du bruge Facebooks indbyggede fotoprogram.

Tilføj et billede. Når det er uploadede, holder du musemarkøren henover miniaturen., og klikke på pensel-ikonet Rediger billedet. Nu kan du forskønne billedet med forskellige filtre, beskære det, tilføje tekst og sætte klistermærker på.

> Sådan styrer du selv dit feed fra facebook

Måske er du interesseret i ...