Facebook

Facebook løber med en fjerdeplads

340 millioner besøgte Facebook i juni. Det gør det populære Facebook til den fjerdestørste webside i verden.

6. august 2009

På blot et år har Facebook oplevet en kraftig vækst i antallet af besøg. I dag er der 208 millioner flere mennesker inde og besøge Facebook i løbet af en måned, end for et enkelt år siden. En stigning på 157 procent. Det gør Facebook til den fjerde mest populære side i verden, og den mest populære side, der intet har med decideret internet-søgning at gøre.

Selvom Facebook officielt kun har 250 millioner brugere, er det ikke et krav at være en bruger for at klikke ind på enkelte dele af siden. I juni alene fik Facebook derfor 340 millioner unikke besøgende fra hele kloden, for eksempel via en Google-søgning. Et antal der vinder Facebook en fjerdeplads, kun slået af Yahoo!, Microsoft og på en klokkeklar førsteplads Google, med 844 millioner besøgende i samme måned.

Men selvom Facebook er steget i popularitet, er der stadigvæk lang vej til top 3, som alle har mellem 240 og 500 millioner flere besøgende på et månedligt basis.

Top 10 listen over de mest besøgte sider i juni 2009:

1. Google Sites: 844 millioner 2. Microsoft Sites: 691 millioner 3. Yahoo! Sites: 581 millioner 4. Facebook: 340 millioner 5. Wikimedia Foundation sites: 303 millioner 6. AOL: 280 millioner 7. eBay: 233 millioner 8. CBS Interactive: 186 millioner 9. Amazon: 183 millioner 10. Ask Network: 174 millioner

Måske er du interesseret i ...