nyheder/facebook-logo_145.jpg

Facebook har spurgt brugerne

Sidste gang brugerbetingelserne blev ændret på Facebook, resulterede det storm af vrede brugere. Nu har Facebook valgt at tage brugerne med på råd.

Da Facebook prøvede at ændre sine brugerbetingelser i starten af året, var der en frygtelig ballade. Facebook havde i formuleringen af "Terms of use", pludselig taget rettighederne til brugernes indhold. Nu prøver de igen. Denne gang har Facebook præciseret, at deres tilladelse til at bruge indholdet fra din side udløber, når du sletter indholdet eller opsiger profilen. Facebook bad brugerne stemme om den nye formulering af "Terms of use".

Selvom stemmeprocenten var lav, har Facebook besluttet sig for at indføre en ny formulering af deres "Terms of use" for brugere af Facebook. Kun godt 600.000 af de 200 millioner brugere afgav deres stemme, og tre ud af fire støttede de nye brugerbetingelser.

"Vi havde håbet at få en større valgdeltagelse til denne konstituerende afstemning, men det er vigtigt at huske, at denne afstemning var den første for brugerne, ligesom det var den første for Facebook," sagde Facebook's øverste chef, Ted Ullyot, i et blog-indlæg sent torsdag aften.

Facebook havde tidligere på året udformet nye brugerbetingelser, men var nødt til at trække ændringerne tilbage, efter et bruger-oprør. Titusindvis af vrede brugere havde meldt sig ind en protestgruppe på Facebook, og flere havde meldt sig ud, fordi Facebook havde taget ejerskab over indholdet på brugernes profil. Facebook undskyldte dengang, og sagde, at det var en misforståelse, og har siden arbejdet med en formulering, som kunne tilfredsstille alle.

Facebook's nye "Terms of use" præciserer, at Facebook's tilladelse til at bruge indhold fra sine brugeres profiler udløber, når brugere sletter indholdet eller opsiger deres profil. Derudover har Facebook også beskrevet firmaets grundlæggende principper, som handler om frihed til at dele og "netværke".

Måske er du interesseret i ...