facebooklog

Facebook åbner op for dialog

En ny funktion dukker op på Facebook, så du nu kan svare på specifikke kommentarer.

27. marts 2013

På de fleste fora rundt om på internettet kan brugere både kommentere på indlæg og svare på andres kommentarer. Sådan har det aldrig været på Facebook, men det vil det være i fremtiden. Funktionen vil blive søsat den 10. juli 2013 og kommer i første omgang til at gælde for Facebook-sider med over 10.000 abonnenter.

Hvis brugere skriver kommentarer til et indlæg på det sociale medie, kommer de i en lang strøm i stedet for som underpunkter, der kun henviser til ét bestemt indlæg. I stedet kan brugere henvise til bestemte indlæg ved at skrive en persons navn og tagge vedkommende i sit svar.

Funktionen har været testet de seneste måneder, og den vil altså ikke fungere på brugeres profil-sider. Det sker med henblik på, at tjenesten først og fremmest er lavet til virksomheder eller organisationer, der gerne vil i dialog med specifikke brugere.

Måske er du interesseret i ...