Få reklamefri Facebook

En browsertilføjelse kan hjælpe dig med at fjerne annoncer og andre uønskede elementer fra Facebook og andre sociale medier

16. november 2016 af Steffen Nielsen

Billedet ovenfor virker bekendt. Og så alligevel. Der er noget anderledes ved Facebook. 

Illustrationen viser Facebook, som den sociale tjeneste gør sig ud, hvis du bruger browsertilføjelsen Social Fixer. Tilføjelsen virker med samtlige førende browsere og giver dig en række muligheder for at ændre din Facebook-oplevelse.

Ingen forstyrrelser
Social Fixers mest drastiske indsatsområde er fjernelse af annoncer. I tilføjelsens indstillingspanel, vælger du, hvilke annonceområder, der skal udviskes. Samtidig får du mulighed for gøre andre elementer usynlige, fx den lange venstrespalte, der lister dine grupper, apps og interesser.

Tilføjelsen kan også bruges til at anonymisere dine venners navne, så du kan tage skærmskud af Facebook uden at hænge nogen unødigt ud. Eller til at fjerne opslag, som du allerede har læst.

Du kan hente tilføjelsen her

> Læs mere om Facebook her

Måske er du interesseret i ...