Farlig email

Tag dig altid i agt for sære mails.

© Shutterstock

Pas på farligt Google Docs-svindelnummer i Gmail

Der er endnu en gang grund til at være ekstra meget på vagt, når du åbner mails. Denne gang er det Google Docs og Gmail, som har problemer.

8. maj 2017 af Mikkel Jacobsen

I disse dage har mange Gmail-brugere fået en grim overraskelse i indbakken. 

Det er en mail med en invitation til at tage del i et Google Docs-dokument. 

Følger man invitationen, bliver man fragtet til en hjemmeside, der til forveksling ligner Googles egne.

Åben aldrig et link fra en fremmed

Her venter et link, hvor man skal give tilladelse til at dele sine Google-oplysninger. 

Hvis du giver tilladelsen, bliver din Google-kontoet lænset for kontaktoplysninger, som den falske mail straks sendes videre til. 

Det giver tilsyneladende også svindlere bag mailen adgang til mails og filer i Google Drive.

Sådan undgår du svindelnummeret

Hvis du modtager en uventet eller usædvanlig mail, skal du først og fremmest tjekke afsender- og modtagerfelterne. 


Her vil du nemlig straks kunne se, at noget er helt galt. Felterne er fyldt med volapyk og tonsvis af sære adresser. Se bare på dette eksempel fra Ars Technica:

Google har sidenhen meddelt, at der er slået hårdt ned på svindelnummeret. Men se dig alligevel godt for, og klik kun på links fra folk du stoler på.

Måske er du interesseret i ...