Gmail redigering

Rediger filer i Gmail

Gmail tilføjer nu en ny funktion, så du med et enkelt klik kan redigere vedhæftede filer fra dine e-mails.

Når du i fremtiden modtager en e-mail med en vedhæftet fil fra et Microsoft Office-program, kan du redigere den lynhurtigt med et enkelt klik.

Konkret vil du nu se et lille blyants-ikon, når du fører musen hen over den vedhæftede fil. Hvis du trykker på det, konverteres filen automatisk og åbnes i Google Drev, hvor du kan redigere den. Og det gælder både for Word-, PowerPoint- og Excel-filer.

Det betyder blandt andet, at du kan åbne og redigere i Microsoft Office-dokumenter, også selvom du ikke har Office installeret. Sammen med den nye funktion virker Google Drev nu også med 15 nye filtyper fra Microsoft Office.

Google opdaterer også tilføjelsesprogrammet Office-redigering. Med denne tilføjelse kan du åbne og redigere et Office-dokument og gemme det, uden at det bliver konverteret. Programmet findes i Google Chromes webshop, og du kan hente det ved at følge linket til højre.

Måske er du interesseret i ...