Sikkerhed

Din netbank er i fare

Der er blevet fundet et kæmpe sikkerhedshul i programmeringssproget Java, der blandt andet håndterer NemID, som du bruger til at logge på din netbank. Det danske sikkerhedsfirma CSIS anbefaler, at du straks slår Java fra for at eliminere risikoen.

11. januar 2013

Langt de fleste computere i Danmark har Java installeret for at kunne logge på netbank og alle officielle hjemmesider. Men nu har eksperter fundet et sikkerhedshul af uhørte proportioner i Java, og hullet bliver allerede nu udnyttet af skruppelløse kriminelle. Derfor anbefaler både CSIS og Komputer for alles egne sikkerhedseksperter, at du straks deaktiverer Java på din pc og i dine browsere.

På Komputer for alles Spørg os Forum har vi netop oprettet en artikel, der forklarer hvordan du slår Java fra og genopretter sikkerheden på din pc. Den kan du læse her:

http://komputer.dk/forum/hjaelp-til-windows-og-programmer/sikkerhed/alvorligt-sikkerhedshul-i-java

Du bør først aktivere Java igen, når pc'en melder at Java skal opdateres. Har du brug for at besøge fx din netbank, inden en opdatering er klar, så brug en anden browser, end den du sædvanligvis anvender. Du kan fx hente Googles browser Chrome her: http://www.google.com/intl/da/chrome/browser/

Måske er du interesseret i ...