Google søgninger 2014

Det søgte vi på i 2014

Google er nu klar med oversigten over de mest søgte ord i året, der gik. Læs her, hvad der var mest populært i 2014.

19. december 2014

Flappy Bird, VM 2014 og Robin Williams, det er blot nogle af de ord, vi i Danmark søgte mest på i 2014. Nu kan du nemlig gå ind på Googles hjemmeside over året i søgninger, hvor du, ud over populære søgeord, kan se, hvad der har været den mest populære YouTube video, og hvilket spørgsmål, der har været det mest stillede.

Ikke overraskende er det en vis telefon, der topper listen over søgeord, nemlig iPhone 6. På andenpladsen kommer den afdøde skuespiller Robin Williams og på tredjepladsen finder vi en af årets største sportsbegivenheder, verdensmesterskabet i fodbold.

Her er den fulde top ti liste over danske søgninger: 1. iPhone 6 2. VM 2014 3. Robin Williams 4. MGP 2014 5. 2048 6. Flappy Bird 7. Conchita Wurst 8. Ebola 9. EM Håndbold 2014 10. 1864

Ud over listen over de mest søgte ord, kan du gå på opdagelse i YouTube videoer, mest stillede spørgsmål og de mest populære danske kvinder og mænd. Hjemmesiden er flot opbygget, og du kan også vælge den globale version for at se, hvad der var mest populært på verdensplan. Vi kan afsløre at Robin Williams her er på førstepladsen, mens ”World Cup” og ”Ebola” tager anden og tredjepladsen.

På hjemmesiden, kan du også gå tilbage i tiden og se de populære søgninger fra andre år.

Måske er du interesseret i ...