StreetviewKBH

Del din spadseretur med verden

Google udvider Street View-tjenesten, så sidens brugere nu kan dele deres private gåture med hinanden.

Det er ikke mere end to uger siden, at Google udvidede tjenesten Street View, så det er muligt at spadsere virtuelt gennem flere af verdens lufthavne. Denne gang er der ikke tale om, at Google lancerer nye ruter, men i stedet, at brugerne har mulighed for at tilføje deres egne ruter til tjenesten.

Når søgegiganten selv kortlægger gader og stræder sker det ved hjælp af store kameraer, der konstant tager billeder i alle retninger, men du behøver blot et helt almindeligt kamera. Med det i hånden kan du gå din yndlingstur og knipse løs i alle retninger, og derefter uploade billederne til tjenesten, hvorefter du skal plotte de forskellige billeder ind på et kort, og angive i hvilken retning det er taget. Så klarer Google ellers resten, og din virtuelle rute bliver tilføjet til tjenesten.

Google håber, at de mange millioner brugeres bidrag vil kunne give adgang til hidtil usete områder, fx beskyttede naturreservater offentligheden ellers ikke har adgang til. Hvis du vil give dig i kast med dine egne bidrag til Google Street View, kan du følge dette link.

Måske er du interesseret i ...