feriestrand

Danskerne dropper ferieopdateringer

Hver tredje dansker opdaterer ikke vennerne om, hvordan ferien forløber på det sociale medie Facebook.

Indbrudstyve har de seneste år haft travlt med at kigge på Facebook profiler for at finde forladte boliger at røve. Et billede fra en fortovscafe i Barcelona kan altså være en åben invitation til folk med lange fingre, og det får nu hver tredje dansker til at holde igen med at dele billeder og opdateringer, mens de er på ferie.

Ifølge en undersøgelse på Yougov undlader hele 29 procent at opdatere vennerne om gode cafebesøg og strandture. Antallet af indbrud er steget de seneste somre, og flere forsikringsselskaber udbetaler ikke forsikringspenge til kunder udsat for indbrud under en rejse, som de har skrevet vidt og bredt om på Facebook.

Forsikringsselskabet Alka har derfor udgivet en række gode råd, der skal hjælpe med at holde tyvene fra døren, mens du er på ferie. Det er blandt andet, at vente med at dele feriebillederne til du er hjemme igen, og at ændre dine personlige indstillinger på Facebook, så ubudne gæster ikke kigger med på din profil.

Alka har følgende 10 gode råd, inden du rejser:

1. Tænk over, hvad du fortæller på de sociale medier – en opdatering om, at du er ude at rejse kan være en direkte invitation til indbrudstyve 2. Hvis du er ivrig efter at fortælle om og vise billeder fra din rejse, så gør det efter turen og gør opmærksom på, at du igen er hjemme 3. Sørg for, at alle vinduer og døre er lukkede og låst, når du forlader dit hjem – også selvom vinduer/døre befinder sig på 1. sal eller højere 4. Sæt tyverialarmer op – de skræmmer langt de fleste indbrudstyve væk 5. Lås hoveddøren og sørg for stabile låse 6. Sæt et tænd-og-sluk-ur til at tænde lys og radio, når du ikke er hjemme 7. Få din nabo til at tømme postkassen og fylde affald i din affaldsspand, så det ser ud som om, at du er hjemme 8. Sørg for, at der er en bil i din carport 9. Sæt friske potteplanter i vindueskarmene, så huset ikke ser forladt ud 10. Mærk dine ting, så er der større sandsynlighed for, at du får dem tilbage efter indbrud (Foto: Freedigitalphotos.net)

Måske er du interesseret i ...