Det Danske Udvandrerarkiv

Danske udvandrere på nettet

De gode historier om danskere, der drog ud, skal gøres tilgængelige på nettet, så det bliver nemt at grave i sin families fortid.

1. august 2011

Det Danske Udvandrerarkiv er gået i gang med den store opgave at digitalisere det enorme arkiv, der består af en halv million siders materiale og tusindvis af billeder fra danske udvandreres fortid. Det er blandt andet billeder fra udvandrede danskere i så forskellige steder som Chicago under den industrielle revolution, i New Zealand og Congo.

Projektet giver gode muligheder for udeboende danskere og andre, med danske aner.

"Vi har folk i Sydamerika, som føler sig danske, men som ikke kan et ord dansk. Dem skal vi have gjort materialet tilgængeligt for", oplyser Torben Tvorup Christensen, projektleder fra Det Danske Udvandrerarkiv.

Daværende statsminister Thorvald Stauning indviede arkivet med pomp og pragt i 1932. Personalet håber at digitaliseringen er overstået, så man den 3. juli 2012 kan fejre 80 års jubilæum med stil.

Måske er du interesseret i ...