Global internet

Danske 123hjemmeside hitter i hele verden

For 10 år siden gjorde den danske tjeneste 123hjemmeside det nemt og hurtigt at lave sin helt egen hjemmeside – i dag opretter 400.000 mennesker en ny hjemmeside hver eneste måned.

23. maj 2014

Det danske firma 123hjemmeside startede for ti år siden som et tilbud om supernemt at lave sin egen hjemmeside. Endelig var det slut med at kode i HTML og andre besværlige måder at få skabt en side på nettet, og enhver kunne være med. Siden da er det gået hurtigt og i dag eksisterer firmaet i 150 lande på 18 sprog. Hver måned opretter 400.000 mennesker fra hele verden en hjemmeside hos 123hjemmeside og i alt skønner det danskbaserede firma, at der er oprettet imponerende 10 millioner hjemmesider siden den spæde start i 2004.

Den store succes skyldes ifølge 123hjemmesides produkt- og kommunikationschef Lars Mejding blandt andet, at firmaet har været gode til at optimere deres annoncer på Google. Det har betydet, at det danske firma har haft en vækst på 35 procent om året og at 123hjemmeside løbende har kunnet udvikle på tilbuddet, så der hele tiden er kommet nye muligheder til. Senest er det fx blevet muligt for brugerne at oprette deres helt egen webbutik og tage imod dankort-betaling.

Samtidig har 123hjemmeside netop fået et nyt og mere moderne design, der burde gøre hjemmesiderne endnu flottere og selv sørge for, at din side tilpasser sig nye teknologier og kan ses uden problemer på fx tablets og smartphones.

Husk, at du som abonnement hos Komputer for alle eksklusivt får en komplet og gratis 123hjemmeside, lige så længe du holder bladet – normalprisen er 539 om året. Du får over 200 skabeloner, og din hjemmeside kan indeholde 40 sider, 300 fotos samt 10 videoklip.

> ORET DIN EGEN GRATIS 123HJEMMESIDE HER

Måske er du interesseret i ...