private browser

Sådan bruger du inkognito og privatbrowser

Brug Inkognito eller Privat-browser, når du bruger andres computere, for funktionen sikrer, at dine besøg ikke ender i browserhistorikken, og så bliver dine brugeroplysninger ikke gemt på computeren.

7. oktober 2016 af Mathias Flinck

Inkognito eller Privat-browser er en af de absolut bedste funktioner, som du finder i din browser. Når du surfer inkognito, husker computeren og browseren ikke de sider, du besøger, og de brugeroplysninger, som du fx indtaster, når du logger på din e-mail- eller Facebook-konto.

Det er ideelt, hvis du vil tjekke din e-mail på en fremmed computer, for i Inkognito-vinduet kan du logge på uden at skulle være bange for, at den næste mand automatisk tilfældigt finder vej til din indbakke, fordi dine brugeroplysninger ligger gemt på computeren.

I enkelte browsere, fx Firefox, beskytter vinduet også mod bestemte elementer, som kan spore din aktivitet, når du besøger en hjemmeside. Din adfærd bliver altså både skjult lokalt og på internettet.

Sådan surfer du inkognito i Chrome

  • I Chrome klikker du på de tre prikker i øverste højre hjørne. 
  • I menuen klikker du på "Nyt inkognito-vindue", og straks dukker vinduet op - du kan kende det på, at designet er lidt anderledes og logoet af en hat og et par briller.

Sådan surfer du inkognito i Firefox

  • I browsereren Firefox klikker du på tre streger i øverste højre hjørne. 
  • I menuen klikker du på "Nyt privat vindue", og så får du straks dit private browservindue, som du kan kende på det lilla design og en lille maske.

Sådan surfer du inkognito i Edge

  • I Edge klikker du på tre prikker øverst til højre, hvorefter du klikker på "Nyt InPrivate-vindue". 
  • Vinduet dukker straks op, og du kan kende det på logoet i øverste venstre hjørne, hvor det blå InPrivate-logo optræder.

Få flere smarte tips til din browser her

Måske er du interesseret i ...