Mozilla Firefox browser

Mozilla Firefox er blevet opdateret. Det kan især mærkes på hastigheden. 

© Shutterstock

Ny Mozilla Firefox Quantum er dobbelt så hurtig

Mozilla Firefox Quantum, den seneste opdatering af browseren, er her endelig. Mozilla lover, at deres nye opdatering kan konkurrere med Google Chrome på hastighed.

28. december 2017 af Peter Skovbjerg Jensen

Mozilla har længe forberedt os på deres nye og forbedrede browser, der efter sigende er meget hurtigere end tidligere. 

Nu er den endelig kommet, og med løfter om en dobbelt så hurtig oplevelse som for bare 6 måneder siden, har Mozilla udgivet Firefox Quantum.

Den nye opdatering bruger ny teknik og prioritering til at skabe en markant hurtigere browser, som samtidig bruger 30% mindre RAM end Google Chrome, der er verdens klart mest brugte browser.

Mozilla Firefox Quantum hæver blandt andet hastigheden ved at blokere reklamer, der er særligt tunge for browseren at hente. 

Mozilla skriver på deres hjemmeside, at denne funktion alene giver en op til 44 procent hurtigere browser.

> Læs nyheder om Firefox samt tips og tricks her

Mozilla Firefox vil genvinde brugerne

I 2010 var Firefox verdens næststørste browser lige efter Internet Explorer. Siden da har Firefox mistet mange brugere til Google Chrome, der nu er verdens mest udbredte browser. 

På de sidste 7 år er Firefox gået fra 31% af markedet til blot 13% i dag. 

Ifølge Mark Mayo, leder hos Mozilla Firefox, er det ikke uden grund, at de har mistet brugere:

“Fra et helt teknisk synspunkt, så var Firefox bagud en del år - der er ingen grund til at benægte det, det var vi virkelig,” siger Mark Mayo til mediet Wired.

Han håber dog på at genvinde en masse af Firefox’ tidligere brugere med den nye opdatering, der ifølge firmaet selv, kan konkurrere med Google Chrome, som lige nu sidder på over 60 procent af markedet.

> Læs nyheder om Chrome samt tips og tricks her.

Herunder kan du se en test - godt nok i beta - af den nye Firefox i forhold til Google Chrome. 

Måske er du interesseret i ...