firefox logo

Firefox til Windows 8 skrottes

Den berøringsfølsomme version af Firefox-browseren bliver ikke færdigudviklet.

18. marts 2014

Mozilla, der er firmaet bag internetbrowseren Firefox, vil ikke færdigudvikle den udgave af browseren, der var specielt designet til at fungere med Windows 8’s berøringsfølsomme skærme.

Browseren, som vi tidligere har skrevet om på Komputer.dk, skulle ellers have været integreret i Windows 8’s startskærm, og optimeret til berøringsfølsomme skærme.

Kun omkring 1.000 personer har prøvekørt den beta-version af Firefox, som Mozilla for nylig udgav. Det er meget langt fra de millioner, der ellers plejer at prøvekøre den normale skrivebordsversion af browseren. Mozilla vil derfor ikke sende den fulde version på gaden, fordi, at der vil være mange fejl og mangler, der vil kræve et stort arbejde efterfølgende, det skriver Firefox’ vicepræsident i en pressemeddelelse.

Mozilla startede allerede i 2012 med at udvikle browseren, der dengang hed Firefox Metro, fordi Metro tidligere var navnet på Windows 8’s startskærm.

Hvis du har hentet beta-versionen kan du stadig bruge den, der vil bare ikke komme nogen opdateringer eller færdig version.

Måske er du interesseret i ...