Firefox 29

Firefox får en overhaling

Mozilla har netop udgivet den seneste version af deres browser Firefox, med et helt nyt udseende og masser af nye funktioner.

30. april 2014

Softwarefirmaet Mozilla’s nyeste version af internetbrowseren Firefox, bliver for første gang i meget lang tid lanceret med et nyt design og nye funktioner. Firefox 29, som den nye browser hedder, ligner nu mere Googles Chrome-browser, med blødere linjer og mere afrundede hjørner. Den helt nye browser har været under opbygning de sidste fem år og bygger på en brugerflade kaldet ”Auralis”.

Ud over et forandret udseende, er det også nyt, hvordan du bruger menuerne i browseren. Hvor du før skulle klikke på et orange logo øverst i venstre hjørne, for at finde indstillinger og så videre, ligger det hele nu samlet i en knap, der minder utroligt meget om Chromes indstillingsknap.

Den helt store forandring finder du, når du åbner menuen. Her er ikonerne store, og du kan selv bestemme, hvilke der skal vises via en ny tilpasningsknap. Det er også gjort nemmere at synkronisere browserens indstillinger til andre enheder, fx en anden computer eller en tablet. Det kræver dog, at du opretter en Firefox-konto.

Browseren kan hentes gratis på Mozillas hjemmeside, og hvis du allerede har Firefox, kan du gå ind i hjælp og klikke på ”Om Firefox” og så opdaterer den automatisk.

Måske er du interesseret i ...