Google Chrome browser

Google Chrome bliver en endnu bedre browser med denne nye opdatering. 

© Shutterstock

Google Chrome løser irriterende internetproblem

Verdens mest populære browser løser nu endelig et problem, der har generet mange internetbrugere i årevis.

28. september 2017 af Peter Skovbjerg Jensen

Du sidder i stilhed hjemme foran computeren. Du går ind på en hjemmeside, for at læse en nyhed, og pludselig brager lyd ud af dine højtalere. En video på siden er automatisk gået i gang.

Det er en frustration, der er alt for almindelig på internettet, specielt hvis du læser internationale nyhedssider. Nu vil Google løse irritationen ved at opdatere browseren Chrome.

I version 63 af Google Chrome, der udkommer i oktober, får du muligheden for permanent at slukke lyden på valgte hjemmesider, så du undgår at lyd automatisk går i gang. 

I versionen efter vil browseren ikke længere afspille lyd på videoer, der spiller automatisk, med mindre du har vist interesse i at se videoen.

En velkommen funktion i Chrome

Du har længe haft mulighed for at slukke for lyden i enkelte faner i Chrome, men den nye funktion giver dig muligheden for permanent at slukke for lyden på specifikke hjemmesider. Det gør det meget nemmere at undgå at blive blæst bagover af uventet lyd fra din browser.

Den første af de to nye funktioner vil være tilgængelig i version 63 af Google Chrome i oktober. 

Du kan se, hvilken version af Google Chrome du har ved at gå til Hjælp – Om Google Chrome i din browser.

Det tyder altså på, at Google Chrome bliver endnu mere brugervenligt. Tidligere på året kom det også frem, at Google vil blokere reklamer i Chrome. Læs mere her. 

Måske er du interesseret i ...