socialemedier

Ældre strømmer til sociale medier

På få år er antallet af ældre brugere på sociale medier steget markant, og i dag bruger to ud af fem over 65 år sider som Facebook og Twitter.

Sociale medier er ikke længere kun hjemsted for unge mennesker og slangudtryk. Ældre brugere opretter nemlig profiler på sider som Facebook, Twitter og Instagram i stor stil, viser en ny undersøgelse.

På bare fire år er antallet af amerikanske brugere over 65 år tredoblet, så hele 43 procent fra aldersgruppen i dag er at finde på sociale medier. Tallene stammer fra en amerikansk undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Pew Internet and American Life Project.

Det er ikke kun de ældste, som har fået øjnene op for at holde liv i venskaberne på internettet. På de fire år har også dobbelt så mange amerikanere mellem 50 og 64 år oprettet mindst én profil.

Forskning har tidligere i år vist, at ældre mennesker kan stimulere hjernen, når de bruger Facebook, så der er ikke bare tale om tidsspilde for de mange nye brugere.

Selvom de ældre brugere opretter profiler som aldrig før, så er de yngre generationer stadig langt bedre repræsenteret. Hele 89 procent af unge mellem 18 og 29 år bruger sociale medier, viser undersøgelsen.

Måske er du interesseret i ...