menneskercomputer

Ældre elsker internettet

Otte ud af ti seniorer har hver dag behov for at komme på nettet, hvor de holder kontakt med venner og familie.

Internettet er blevet en kær ven for en stor del landets ældre borgere, og for flere er der næsten tale om afhængighed, viser en undersøgelse fra DR.

Hele 83 procent af de 493 adspurgte brugere på Ældre Sagens Facebook-side føler sig afhængige af at komme på nettet en gang om dagen.

Det er især behovet for at holde liv i bekendtskaberne, som får de ældre til at åbne browseren. Uden daglig adgang til internettet ville 65 procent føle sig ensomme, mens tre ud af fire føler, at de har fået et bedre forhold til familie og venner ved hjælp af nettet.

Undersøgelsen er lavet i forbindelse med, at det i dag er Seniorsurfdag, der skal hjælpe til, at flere senioirer kommer på internettet. Det er tredje år i træk, dagen bliver afholdt, og den har været medvirkende til, at ca. 88.000 ældre danskere er kommet på nettet inden for de seneste år.

Måske er du interesseret i ...