Internet Explorer logo

Advarsel: Pas på Internet Explorer

Internet Explorer har et alvorligt sikkerhedshul, der giver IT-kriminelle fri adgang til din computer. Se, hvordan du beskytter dig.

Sidder du og læser den her artikel i Internet Explorer? Så er din IT-sikkerhed i fare. For kort tid siden opdagede Microsoft nemlig en alvorlig sikkerhedsfejl i deres populære browser, Internet Explorer.

Fejlen gælder alle udgaver af Explorer (fra 6-9) i alle versioner af Windows, med undtagelse af Explorer 10 i Windows 8.

Fejlen lader hackere angribe via et såkaldt "drive-by-angreb", der betyder at de kriminelle kan infiltrere en internetside, som du normalt har tillid til - og snige virus ind på din computer uden dit vidende. Når virussen aktiveres på din computer kan den for eksempel fjernstyre din computer og stjæle dine data.

Fredag den 21. september lavede Microsoften rettelse til den kritiske fejl, som har sat mere end halvdelen af danske internetbrugere i fare. Hvis du har sat Windows til automatisk opdatering er fejlen sikkert allerede rettet, hvis ikke - anbefaler vi, at du går ind på Windows Update i en fart.

Hvis du gerne vil finde Update ligger det her: Kontrolpanel > System og sikkerhed > Windows Update

Hvis du hellere vil installere en anden internetbrowser, har vi lagt links til de to mest populære internetbrowsere foroven til højre. Begge er fremragende og sikre browsere, så du kan med sindsro vælge én.

Måske er du interesseret i ...