nyheder/panasonic_145.jpg

HD-kameraer med Leica-optik

På CES-messen præsenterede Panasonic to ny videokameraer, der begge benytter kvalitetsoptikken Leica.

De optager video i superopløsningen Fuld HD og er ikke større, end at de kan hvile i din hånd. Den beskrivelse passer til masser af nye videokameraer. Men for SD9 og HS9, to helt nye kameraer fra Panasonic, er det faktisk optikken, der vækker mest opmærksomhed.

Leica er et kvalitetsstempel blandt professionelle fotografer, og det er netop denne optik, der har fundet plads i de nye kameraer, som er præsenteret på den store CES-messe i Las Vegas. Leica-optik er kendt fra både kameraer og kikkerter, men også for en krydret pris, så man må regne med, at de nye kameraerne kom til at ligge i den dyre ende, når de lander i danske butikker.

SD9 lagrer HD-videoen på et 32 GB hukommelseskort, mens HS9 benytter en harddisk med plads til 60 GB. Desuden har begge kameraer ansigtsgenkendelse, så de fokuserer på det rette motiv.

Måske er du interesseret i ...