overvaagning 2

3 tips til overvågning

Før du anskaffer dig et overvågningskamera, bør du huske på disse 3 tips.

2. maj 2016

Før du anskaffer dig et overvågningskamera, bør du grundigt overveje, hvor du vil have det siddende, om det skal være trådløst eller med kabel, og om du rent faktisk må filme der, hvor du har tænkt dig at filme.

Her får du 3 uundværlige tips, som du bør læse, inden du monterer dit overvågningskamera:

1: Sikker placering af overvågningskameraet Gør det umuligt for tyveknægtene at ødelægge dit overvågningskamera og dine muligheder for at optage bevismateriale. Monter kameraet et sted, hvor man ikke opdager det, eller placer det så højt, at det ikke kan nås. Det samme gælder naturligvis også kablerne til strøm og netværk. Sørg for, at de heller ikke er til at nå, eksempelvis ved at bore dem igennem træværket eller muren bagved kameraet.

2: Vælg et trådløst overvågningskamera De fleste overvågningskameraer kan sluttes til hjemmenetværket via kabel. Men vi anbefaler, at du vælger et kamera, som også virker med trådløst netværk – det er bare nemmere at have med at gøre, og du slipper for at fastmontere lange netværkskabler rundt omkring i huset. Dog skal du være opmærksom på, at selve opsætningen af de fleste overvågningskameraer foregår med netværkskablet tilsluttet.

3: Undgå at bryde loven Den overordnede mening med et overvågningskamera er blandt meget andet, at det skal holde udkig efter tyvepak og andre uvedkommende gæster. Men du skal være opmærksom på, at det faktisk kun er tilladt at filme din egen grund og ejendom. Derfor skal du sørge for, at kameraets linse altid peger, så den ikke ved et uheld kommer til at filme naboen, som slår græs, eller fortovet og alle de tilfældigt forbipasserende fodgængere udenfor din egen grund. > Hold øje med dit hjem fra din smartphone

Måske er du interesseret i ...