pentaxkamera.jpg

Nærbilleder på stor afstand

Med et objektiv på 26x zoom i det nye digitalkamera Pentax X90 kan du komme rigtig tæt på dit motiv, selv om det befinder sig langt væk

17. februar 2010

Den kraftige indbyggede zoom er dog ikke rekord, da Olympus tidligere på året udsendte kameraet SP-800UZ med hele 30x zoom. Men objektivet i X90 indeholder desuden en smart makrofunktion, som gør det muligt at tage nærbilleder af et motiv i en afstand af blot 1 centimeter med en zoomrækkevidde på op til cirka 162,5 gange.

For at sikre skarpe og fokuserede billeder med den kraftige zoom sørger kameraet automatisk for at reducere rystelser, der også gør det muligt at anvende høje lukkerhastigheder på dårligt oplyste steder. Funktionen ”Auto Picture” vælger automatisk mellem syv forskellige optagesituationer som eksempelvis landskab, portræt, sport eller nattescene ved blandt andet at aflæse motivets lys. Kameraet kan også genkende op til 32 ansigter i et motiv.

Du kan nyde kameraets billeder og HD-video-optagelser på dit fladskærms-tv via HDMI. Den vejledende pris for Pentax X90 er 400 dollars, godt 2.200 kroner.

Måske er du interesseret i ...