Samsung NX mini

Lommekamera med udskifteligt objektiv

Samsung har netop lanceret verdens mindste kamera, med et objektiv der kan skiftes som på et spejlreflekskamera.

25. marts 2014

Små kameraer med udskiftelige objektiver, er set før, men Samsung NX mini er verdens tyndeste og letteste af sin slags. Kameraet har en 20 megapixel sensor og en berøringsfølsom skærm, som kan vippes 180 grader opad, som gør det nemt at tage billeder af dig selv.

NX mini vejer kun 158 gram og måler 11 x 6.2 x 2.25 centimeter. Det kan tage 6 billeder i sekundet med kontinuerlig optagelse og har en lukkehastighed på en 1/16000-del af et sekund. Det vil sige, at du kan tage billedet af ting, der bevæger sig hurtigt, uden at de bliver slørede. Selve kamerahuset er i metal og har en HDMI-indgang, NFC, der kan tilsluttes smartphones, og Wi-Fi.

Der følger et fladt pandekage-objektiv med, når du køber kameraet. Derudover vil Samsung lancere to andre objektiver, der passer til NX mini. Du kan købe en adapter, kaldet NX-M, så du kan bruge alle 15 objektiver i Samsungs NX-serie. Kameraet kan købes fra april til en pris på 2.434 kroner.

Måske er du interesseret i ...