Lav collager med dine egne fotos

Hos tjenesten Fotojet kan du sætte dine fotos i de sjoveste rammer.

© Fotojet

Lav collager på nettet med Fotojet

Tjenesten Fotojet giver dig hundredevis af spøjse rammer, så du kan lave dine egne fotocollager.

11. april 2017 af Steffen Nielsen

Den velsmagende fotoramme herover er blot en af mange overraskende skabeloner, som du kan benytte gratis hos tjenesten Fotojet.

Du vælger en skabelon samt en stribe af dine fotos og sørger selv for layoutet. 

Det hele kan være overstået med et fint resultat på et minut, men du har også mulighed for at finpudse din collage. Både layoutmæssigt men også med tilføjelse af tekst og små grafiske elementer.

Mere end 100 gratis skabeloner

For at bruge Fotojet skal du registrere dig, hvilket er gratis. 

Nogle skabeloner er udelukkende for betalende kunder. Disse er markeret med en kongekrone. Der er over 100 gratis skabeloner til rådighed, og det er mere end rigeligt for at få afløb for sine kreative udfoldelser.

Bemærk, at tjenesten også kan bruges til at skabe designs og foretage småreparationer på fotos.

Besøg Fotojet-tjenesten her

I magasinet Komputer for alle 6/2017, som er på gaden nu, får du tips til at scanne dine gamle dias med mobilen. Så du kan lave sjove collager med dine gamle, analoge billeder. 

Hvis du tegner abonnement nu, kan du læse de seneste 5 blade på din mobil eller tablet med app'en Wype.


Måske er du interesseret i ...