nyheder/dsct5.jpg

Kompakt kamera fra Sony

Det kompakte Cyber-shot DSC-T5 på 5,1 megapixels er udstyret med 3x optisk zoom og en ekstra kraftig blitz. Kameraet koster ca. 4000 kr.

1. august 2005

Kompakte digitalkameraer er næppe nogen nyhed, men DSC-T5 er proppet med mange smarte features og kan det samme som mange af de store, tunge og mere dyre digitalkameraer. Det 114 gram lette kamera er udstyret med en linse fra Carl Zeiss og en ekstra stærk blitz, som gør det muligt at tage billeder i mørke i en afstand på op til 2,5 meter. Der medfølger desuden en lille trefod man kan stille kameraet på og softwaren leveres på dansk, svensk, norsk, finsk og mange andre sprog.

Kameraet kan optage MPEG-video med lyd og batteriet holder til ca. 240 billeder, før det skal oplades igen. Cyber-shot DSC-T5 fås i mat sort eller børstet aluminium, koster ca. 4000 kroner og er på markedet fra midten af september.

Måske er du interesseret i ...