Lytro Illum

Flyt fokus efter billedet er taget

Det nye kamera Lytro Illum kan flytte fokus på det du vil, efter at du har taget billedet.

23. april 2014

Når du har taget billeder og ser dem på computeren, er der tit nogle af dem, der er ude af fokus, og umulige at redde. Det kan du undgå med firmaet Lytros nye kamera, ”Illum”, der er et yderst avanceret stykke fotogrej. Kameraet er plenoptisk, det vil sige at sensoren ved hjælp af tusindvis af mikrolinser fanger alt lys i billedet, og derved lader dig vælge, hvor fokus skal være også efter at billedet er i kassen.

Kameraet vejer kun omkring 700 gram, hvilket er meget lettere end andre spejlreflekskameraer. Det er fordi Illum bruger avanceret software til at beregne lysstrålernes retning, og færre af de tunge glaslinser.

Udenpå ligner Illum et almindeligt spejlreflekskamera bortset fra, at skærmen er vinklet og berøringsfølsom. Det er kun fire knapper bagpå kameraet, resten foregår på skærmen. Der er også her, at du kan flytte fokus bare ved at røre det sted på billedet, som du hellere vil have i fokus.

Lytro Illum er ikke i butikkerne endnu, men kan forudbestilles på firmaets hjemmeside. Prisen ligger på 8.095 kroner.

Måske er du interesseret i ...