nyheder/ferie_2.jpg

Få mere glæde af feriebillederne

I sommerferien kommer digitalkameraet på overarbejde, når ferieindtrykkene skal foreviges. Men tit ender feriebillederne i en rodebunke på harddisken. Vi giver dig et par gode råd til at få mere glæde af dine sommerpletskud.

De fleste af os skyder løs med det digitale kamera, når vi er på ferie. Billederne er jo ganske gratis, og vi er ikke kritiske, når udløseren trykkes i bund. Derfor er det som regel heller ikke lutter pletskud, der toner frem på skærmen, når hukommelseskortet efter turen sættes i computeren. Vores første råd til at få mere glæde af feriebillederne lyder derfor: Ryd op. Slet de uskarpe billeder, dem med halve hoveder og sørg for kun at beholde et enkelt eller to skud af det samme motiv.

Selvom lyset måske ikke blev helt rigtigt, og farverne ikke ligner virkeligheden på en prik, kan mange billeder reddes med lidt efterbehandling. Andet råd er således at give stakken med pletskud den sidste finish i et billedbehandlingsprogram, hvor du nemt både justerer farver og beskærer billederne. Og så er vi fremme ved tredje råd: Luk billederne ud af computeren. Med de fleste billedbehandlingsprogrammer laver du fx nemt et flot slideshow, som du kan vise familie og venner.

I det nye nummer af Komputer for alle, der er på gaden fra 3. juli, kan du læse mere om, hvordan du får maksimal glæde af feriebillederne. Med bladet følger programmet Photo Commander 5, som du bruger til lettere billedbehandling og til at lave flotte kalendere og slideshows. Du får også et godt tilbud på en flot fotobog med dine egne billeder. Bogen, som du bestiller på nettet, er indbundet og med sider i høj papirkvalitet.

Måske er du interesseret i ...