nyheder/funfab145.jpg

Fotoramme med printer

Idéen er indlysende, men først nu er den her - den digitale fotoramme med indbygget printer.

Vis de herlige billeder fra den seneste familieudflugt eller fødselsdagsfest på den digitale fotoramme kaldet FunFab fra Abit. Og når bedstemor bliver blød i knæene ved synet af børnebørnene, der leger i have, er det bare at trykke på en enkelt knap, og 42 sekunder senere er billedet blevet udskrevet på papir.

Du kan også tilslutte en mobiltelefon, eller sætte et hukommelseskort fra dit kamera i rammen, der så viser billederne i et slideshow på rammens skærm.

FunFab er udstyret med en 8 tommer LCD-skærm med en opløsning på 800 x 600 pixel. Fotorammen kan printe billeder i den almindelige størrelse 15 x 10 centimeter. Printerdelen udgøres af et blækbånd og en kassette med papir til 36 udskrifter, der herefter kan erstattes af en ny kassette.

FunFab kommer angiveligt på det europæiske marked i løbet af sommeren, og prisen ventes at blive 200 Euro, eller cirka 1.500 kroner.

Måske er du interesseret i ...