SPØRGSMÅL OG SVAR

Hvis du har noget at tilføje i nedenstående sag – det kan være et svar, en kommentar eller et uddybende spørgsmål – er du altid meget velkommen til at hjælpe.

Bare skriv dit svar i feltet nederst på siden og klik på Send. Vi sætter pris på din hjælp!

Vil du bare gerne have besked, når der sker noget nyt i denne sag, så klik på knappen Få besked ved nye indlæg.

Hvis problemet ER blevet løst, vil det bedste svar på spørgsmålet være markeret med en gul farve, så du nemt kan finde det herunder.

Tor, 2012-01-19 19:55 Lyd forsvundet fra bærbar PC
Er offline
Medlem siden: 2012-01-17

Min lidt ældre Toshiba bærbare fra 2005 har pludselig ingen lyd. Jeg har ikke foretaget nogen nye installationer. Hvis jeg sætter eksterne højttalere til kommer der lyd fra dem. Jeg har været inde i egenskaber/hardware/enhedshåndtering/enheder til lyd, video og spil. Der er 6 ikoner med lyd: 1. Codecs til lydenheder. 2. Codecs til videoenheder. 3. Drivere til ældre lydenheder. 4. Mediestyringsenheder. 5. YAMAHA AC/XG Audio Device. 6. Ældre videocaptureenheder.

Ved dem alle står der at de virker korrekt, og der er selvfølgelig skruet helt op for lyden.

Jeg undrer mig over at lyden pludselig kan forsvinde, medmindre højttalere eller lydkort er defekt. Er der nogen løsning på problemet eller må jeg bare leve uden lyd? PC'en er temmelig fyldt op, men der er ting jeg meget gerne fortsat vil bruge den til, så jeg prøver at flytte så meget som muligt over på en nyere bærbar PC.

Hilsen Birgit

Tor, 2012-01-19 20:39 #1
jan larsen
Superbruger
Er offline
Medlem siden: 2010-11-17
Forum editor

Hej Birgit

Du kalder jo nok så kærligt din pc for 'min lidt ældre', men i denne hårde brutale verden vil de fleste, der ikke har et forhold til denne pc, jo nok kalde den for oldgammel - 7 år ER lang levetid for en pc i moderne tider og når først den begynder at få nykker såsom manglende lyd er det nok ved at være tid til en udskiftning - det kan næppe svare sig at bruge for meget tid på at få lyden igen, når nu der står at alt fungerer korrekt. Man kan prøve 'alt muligt' uden det rigtigt hjælper og det er næsten ikke besværet værd.

Jeg har selv haft et lignede problem med en 4 år gammel HP og det blev ikke bedre da cd-drevet også 'forsvandt' og lidt senere blev skærmen sort i perioder for så pludselig at virke igen - og lyden kom og gik, indtil den en mørk vinteraften opgav ævred med et suk og forsvandt op i cyberhimlen.

Heldigvis havde jeg, ligesom dig, læst skriften på væggen og flyttet alt vigtigt til en ny pc, så jeg synes du gør det rigtige - flyt det hele til en anden pc og brug så den gamle til det du nu skal bruge den til så længe det varer.

Og hvis nu der kommer en læser med de vises sten og din lyd kommer igen, æder jeg bare hele smøren i mig igen og vil glæde mig over at du alligevel fik hjælp...:-)

Med venlig hilsen

Jan Larsen
Supporter, Komputer for alle

NB: husk at aktivere "bedste svar" når du har fået løst dit problem

Fre, 2012-01-20 14:02 #2
Er offline
Medlem siden: 2012-01-17

Hej Jan

Tak for dit hurtige svar. Jeg håber alligevel en eller anden har en god løsning. Ellers må jeg bare køre videre uden lyd eller med ekstern lyd og hele tiden sørge for kopiering el. backup af det tilbageværende på PC'en.

Med venlig hilsen

Birgit

Søn, 2012-01-29 00:55 #3
Er offline
Medlem siden: 2012-01-17

Hej Jan

Af en eller anden underlig grund har mit problem med lyden løst sig. Jeg har ikke gjort noget, men igår da jeg åbnede min PC startede den op med lyd og det ser ud til at den virker som den skal. Jeg har haft eksterne højttalere på, men dem havde jeg taget fra. Efterfølgende har jeg ryddet ting ud på den, og den er også blevet hurtigere, uden jeg kender årsagen.

Tak for din support. Det er dejligt at vide at hvis det går helt galt, er der måske nogen som kan hjælpe. Jeg håber nu jeg kan have glæde af den lidt fremover, før den skal på pension.

Med venlig hilsen

Birgit

Gratis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev her:

Adgang til artiklerne

Få adgang til alle vores guider, test og artikler på nettet. Bestil nu, og få adgang med det samme.

Læs mere her

Opret en GRATIS profil

Med en gratis brugerprofil får du vores nyhedsbrev samt adgang til udvalgt indhold.

OPRET GRATIS PROFIL