Google Cardboard

VR: Spar en formue på virtual reality-briller

Virtual reality-briller koster ofte en mindre formue, men du kan faktisk få dig et par brugbare briller for under 100 kroner. Se her hvordan.

16. maj 2016 af Morten Skeldal Østergaard

Samsungs virtual reality-briller, Gear VR, koster cirka 800 kroner, og hvis du vil have fingre i HTC's avancerede 3D-briller, HTC Vive, må du slippe over 7.000 kroner.

Heldigvis behøver det ikke at koste en formue at få fingre i et par briller, der kan give oplevelsen af at træde ind i en alternativ, digital virkelighed.

Google introducerede for et par år siden Google Cardboard, der er et par helt enkle papbriller, som du selv kan samle. Med brillerne følger et par linser og magneter, der skal installeres i brillerne.

Billige VR-briller Når du bruger brillerne med de gratis apps, som du kan hente i Play Butik på din Android-telefon, og placerer din telefon i holderen i brillerne, får du faktisk en ret overbevisende 3D-oplevelse.

Og det bedste af det hele er prisen, der ligger under 100 kroner.

Du kan fx købe Google Cardboard her

> Læs mere om Virtual Reality her

Måske er du interesseret i ...