Mp3afspiller.jpg

Verdens mindste MP3-afspiller

En kube med 2,4 centimeter på hver led og en vægt på kun 18 gram. Så lille er mobiBLUs nye MP3-afspiller.

Amerikanske mobiBLU har lanceret verdens hidtil mindste MP3-afspiller: En kube med 2,4 centimeter på hver led og en vægt på kun 18 gram. DAH-1500 er så lille, at den ikke fylder meget i en almindelig hånd.

Trods sin lille størrelse har DAH-1500 mange funktioner. Mest markant er en OLED, (Organic Light Emitting Diode), skærm, som fylder det meste af kubens ene side. Foruden at være mere energibesparende er skærmen også større end de ved MP3-afspillere gængse LCD-skærme.

Kuben kan afspille musik i både MP3- og WMA-format. Afspilleren fås i tre udgaver: 256MB, 521MB og 1GB. Afhængig af musikformatet kan DAB-1500 spille mellem 8 og 16 timer.

Foruden MP3-afspiller fungerer DAH-1500 også som FM-radio, og med en lille indbygget mikrofon kan den også bruges som diktafon. Kuben kan sluttes direkte til computeren, hvor den fungerer som en ekstern disk. Samtidig genoplades det interne batteri gennem tilslutningen.

Måske er du interesseret i ...