GoPro Hero4 Session

Vandtæt actionkamera i miniformat

Firmaet GoPro er klar med en ny udgave af deres populære actionkamera. GoPro Hero4 Session er kun halvt så stor som forgængerne og er både vandtæt og robust.

8. juli 2015

De små actionkameraer, som kan klare uhørte strabadser og spændes fast på hvad som helst, har fået deres helt egen kategori i butikkerne - men ingen er så kendte som kameraerne fra firmaet GoPro, der er klar med en helt nye model. GoPro Hero4 Session skiller sig ud fra firmaets andre modeller ved kun at være halvt så stor, terningeformet, og kan starte og stoppe optagelser ved et tryk på blot en enkelt knap. Størrelsen er 3,7 x 3,7 x 3,7 cm, og du kan optage video i omkring 2 timer, når det indbyggede batteri er fuldt opladet. Den lille størrelse gør dog, at der kun er et meget lille display på kameraet, og derfor skal det parres med din telefon, så du kan opsætte alle indstillinger i den gratis Android-/iOS-app.

Som det også er tilfældet med GoPros øvrige kameraer, kan også Hero4 Session spændes fast på snart sagt hvad som helst, takket være et bredt udvalg af monteringsbeslag - fx til en hjelm, dit bryst, håndled, en selfiestand, bilen og meget mere. Kvaliteten på optagelserne er 1920x1080 ved 60 billeder i sekundet, og hvis du nedsætter kvaliteten til 720p kan du optage 100 billeder i sekundet og få perfekte slowmotion-videoer. Det er også muligt at optage timelapse-videoer, hvor du fx skyder et billede hvert 10. sekund - det er fx perfekt til at se skyerne bevæge sig hurtigt henover himlen.

Hvor GoPros tidligere modeller krævede et lidt klodset vandtæt hus, er Hero4 Session i sig selv vandtæt ned til 10 meter. Det er også praktisk, hvis du bruger kameraet i regnvejr. Når du er færdig med at optage video og billeder, kan du sætte det hele sammen til en flot video med det gratis GoPro Studio, der kan hentes til din pc. Programmet rummer lette skabeloner, der gør det meget enkelt at redigere professionelle videoer. Prisen for GoPro Hero4 Session er 3.299 kroner

Se vores optagelser med Hero4 Session i alperne i Østrig

Vi har haft det nye GoPro Hero4 Session med på en rafting-tur på floden Inn i de østrigske alper. Her kan du se kvaliteten af optagelser med det nye kamera fra GoPro. Videoen er redigeret i firmaets gratis pc-program GoPro Studio.

Måske er du interesseret i ...