nyheder/vistakey140.jpg

Tastatur til Vista

Microsoft har under navnet "Ultimate Vista Keyboard" lanceret et tastatur med avancerede funktioner til Windows Vista.

Med det nye tastatur forsøger Microsoft at koble job og fritid sammen. Det er i forvejen tanken bag Windows Vista, der blandt andet indeholder Windows Media Center som standard. Ultimate Vista Keyboard har kontroltaster til musik, tv og video, og er samtidig tilpasset de almindelige kontoropgaver.

Det ergonomiske tastatur og den medfølgende mus kommunikerer trådløst med pc'en via Bluetooth. Tasterne er baggrundsbelyst, og styrken justeres afhængigt af lyset i rummet. Tastaturet registrerer også, når brugeren forlader rummet, og skruer herefter ned for belysningen

Til musen følger en opladestation, der automatisk oplader batterierne når musen placeres på denne plade. Prisen er endnu ukendt. Det samme er udgivelsesdatoen, men mon ikke den falder tæt på frigivelsen af Windows Vista, der ventes i handelen i begyndelsen af 2007.

Måske er du interesseret i ...