nyheder/touchscreen.jpg

Superskærm overflødiggør tastatur

På New York University har de udviklet en touch-skærm, som på sigt vil gøre det klassiske tastatur overflødigt.

13. februar 2006

Vi har efterhånden vænnet os til touch-skærme, hvor vi ved at røre skærmen kan foretage forskellige valg. Hidtil har skærmene kun kunne registrere en berøring af gangen, men det har en gruppe forskere ved New York University nu ændret.

Deres nye skærm kan registrere mere end en berøring af gangen, hvilket åbner op mere kompliceret manipulering med objekter på skærmen. Det er endda muligt at bruge et tastatur virtuelt gengivet på skærmen.

Skærmen er stadig under udvikling, men åbner op for en fremtid, hvor computeren ikke mere er udstyret med tastatur og mus.

Måske er du interesseret i ...