garmin.jpg

Sociale medier på GPS

Garmins nyeste produkt inden for bilnavigation har taget tidens største modetrend – de sociale medier – til sig og tilbyder nu, at du via GPS og Facebook kan holde styr på, hvor dine venner befinder sig.

7. april 2010

Den nye Garmin 1690 har indbygget SIM-kort og kan derfor via mobilnettet hente og sende informationer. Ud over det spøjse i at kunne følge med i sine venners gøren og laden, så kan funktionen også lynhurtigt finde vej mellem to GPS’er, hvis man fx vil aftale et mødested. Og hvis man vil, så kan man selvfølgelig gøre sig selv helt usynlig for tjenesten.

Mere praktisk, så kan Garmin 1690 via Google Local finde adresser ud fra telefonnummer og hele tiden hente opdateret lokal trafikdata og informationer om nærmeste butikker, seværdigheder, restauranter med mere. Tjenesten virker i hele Europa og er gratis det første år. Derefter koster det omkring 600 kroner om året.

Måske er du interesseret i ...