nyheder/samsung_printer.jpg

Samsung vil erobre printermarkedet

Samsung vil satse stort på printere, og har på årets CeBit-messe blandt andet præsenteret verdens mindste og letteste multifunktionsprinter.

Samsung, der for tiden formentlig er mest kendt for sine tynde mobiltelefoner, vil i de kommende måneder lave et voldsomt ryk på printer-markedet. Halvdelen af de produkter, som Samsung præsenterer på CeBit i år, er printere eller multifunktionsprintere, som det jo hedder i dag.

Blandt disse finder man CLX-2160, som bliver verdens mindste og letteste multifunktions-printer, der er baseret på farvelaser. Maskinen indeholder printer, kopimaskine og scanner og printer fire farveprints og 16 sort/hvide prints i minuttet med en opløsning på op til 2400x600 dpi.

Printeren lanceres i Danmark i maj måned til en vejledende udsalgspris på cirka 2480 kroner.

Måske er du interesseret i ...