nyheder/hurtigprint1.jpg

Verdens hurtigste blækprinter

Et nyt aflangt printhoved fra printerproducenten Brother kan revolutionere de hastigheder, vi skriver ud med. 150 sider i minuttet, hvis man skal tro en nylig testudskrift.

Den dårlige nyhed først. Blækudgifterne risikerer at ryge i vejret, hvis det nye Piezo Inkjet Line Head bliver inventar i din printer. På en pressekonference kunne Brothers folk vise, hvordan en printer på kun et minut spyttede 150 sider ud i en lind strøm.

Det nye printhovede adskiller sig fra nutidens ved, at det ikke bevæger sig. Til gengæld er det meget bredere end traditionelle printhoveder. Cirka 8 centimeter. Papiret glider forbi under hovedet, som kanonerer blækken ud på overfladen.

Men kan man da kun skrive ud i 8 centimeters bredde? Nej man kan kombinere flere printhoveder, således at man kan skrive ud på A4 uden at hastigheden taber ved det.

Naturligvis er der endnu blot tale om en prototype, som billedet tydeligt viser. Men med meget spændende fremtidsudsigter, må man sige.

Måske er du interesseret i ...