nyheder/amd-logo-145.jpg

Pas på falske AMD-processorer

Forfalskninger af AMDs Athlon XP 2600+ er i øjeblikket i omløb på markedet. Der er tale om gamle AMD-modeller, der er blevet ombyggede.

27. februar 2007

AMD må ærgre sig gevaldigt i øjeblikket. Professionelle forfalskninger af firmaets Athlon XP 2600+ er nemlig dukket op på markedet. Det drejer sig om gamle processorer, der er blevet omdøbt og ombygget til en højere hastighed. Processorerne har typenummeret AXDA2600DKV3D. De forfalskede processorer kan kendes på, at de har små huller omkring de såkaldte "L-bridges", der dog knap kan ses med det blotte øje. De forhøjede ydelser får processorerne gennem overclocking, hvilket truer stabiliteten.

Forfalskningerne findes kun på OEM-markedet. Det vil sige, man skal kun tage sig i agt, hvis man køber processoren fra en selvbygger-forretning. Originalt indpakkede processorer fra AMD er ikke ramt af problemet.

(kilde: Heise.de)

Måske er du interesseret i ...