Krigsskibet HMS Queen Elizabeth bruger Windows XP.

HMS Queen Elizabeth baserer sig på det forlængst forældede Windows XP.

© Royal Navy

Milliarddyrt krigsskib sejler på Windows XP

Nye billeder tyder på, at det britiske hangarskib HMS Queen Elizabeth baserer sig på det forlængst forældede styresystem Windows XP.

3. juli 2017

Forleden stævnede det britiske hangarskib HMS Queen Elizabeth ud for første gang og meget tyder på, at skibets it-systemer baserer sig på det forlængst forældede Windows XP.

Det er billeder fra blandt andet skibets bro, der viser skærme med det berømte logo. 

Windows XP understøttes ikke længere af Microsoft, men bruges i vidt omfang stadigvæk. Det var blandt andet sikkerhedshuller i Windows XP, der førte til den massive og hurtige udbredelse af den berømte orm Wannacry.

Læs mere om WannaCry

Flåden afviser problem med Windows XP

Over for britiske medier afviser repræsentanter for flåden, at der er tale om en sikkerhedstrussel, da sikkerhedssystemerne udenom computerne er på plads.

Microsoft stoppede for understøttelsen af Windows XP i 2014. 

Helt enestående valgte Microsoft at opdatere koden i XP i forbindelse med Wannacry. Det vil sige, at XP kan slæbe rundt på sikkerhedshuller, der ikke er kendt af de gængse antivirusprodukter. 

Måske er du interesseret i ...